Danske Orkesterdirigenter

Forening for orkesterdirigenter


Slagtøjskursus 3.10.2020

Dette er sjovt – og relevant for enhver dirigent.

Målet med kurset er

  • at blive fortrolig med slagtøjsinstrumenterne både teoretisk og praktisk
  • at lære balancen at kende mellem slagtøjet og resten af orkestret

Af emner kan nævnes:

Slagtøjsinstrument-grupper

Gennemgang af de enkelte instrumenter
Metal – skind – træ Genrebestemt slagtøj – klassisk, jazz, rock, caribisk, musical, Big Band
Slagtøjsplacering i orkestret Slå verdens bedste stortromme- og bækkenslag!
Præcision Slagtøjets noder – klassisk, trommesæt og partitur
Kølletyper Dirigent fortæller om sine erfaringer med slagtøjet

Nærmere oplysninger om kurset på Danske Orkesterdirigenters kursus-site: http://www.dirigentinstituttet.dk


Orkesterdirigentkurser forår 2020

Dirigent Instituttet v. Danske Orkesterdirigenter har følgende kurser på mange niveauer klar til orkesterinstruktører og -dirigenter:

2020

25.01.20 – Basiskursus
29.02.20 – Dirigenten, messingblæsere og Brass Band (Niveau 4)
18.04.20 – Dirigentens rolle & slagteknik – begyndere (Niveau 1)
16.05.20 – Dirigenten, træblæseinstrumenter og harmoniorkester (Niveau 5)

Hvad lærer man på dirigentkurserne?

Mange slagskemaer fx 1-2-3-4-5-6-7-8-taktskemaer, højre/venstrehånds-uafhængighed, legato, marcato, staccato, optakt, start, afslag, terrassedynamik, crescendo, diminuendo, fermater, cæsurer, accelerando, ritardando etc.

Vi opdaterer løbende kalenderen på forsiden af

http://www.dirigentinstituttet.dk

hvor du kan læse mere om kurserne.

Læs mere om Danske Orkesterdirigenter på

http://www.danskeorkesterdirigenter.dk

DIREKTION ER ET VILDT SPÆNDENDE FAG!


Dirigentkurser 2019

Dirigent Instituttet ved Danske Orkesterdirigenter har følgende kurser på mange niveauer klar til orkesterinstruktører og -dirigenter:

12.01.19 – Dirigentens rolle og slagteknik (Niveau 1)
26.01.19 – Brass Band
02.02.19 – Orkestret og solisten m. Frans Rasmussen og Anne Margrethe Dahl
23.02.19 – Harmoniorkester
16.03.19 – Basiskursus
07.09.19 – Dirigenten, slagteknik & det lille ensemble (Niveau 2)
21.09.19 – Harmonika-ensemble
26.10.19 – Kordirektion for orkesterdirigenter (Specialkursus)
09.11.19 – Basiskursus
23.11.19 – Dirigenten, slagteknik & det mellemstore ensemble (Niveau 3)

Læs mere om kurserne på http://www.dirigentinstituttet.dk

Læs mere om Danske Orkesterdirigenter på http://www.danskeorkesterdirigenter.dk


2 danske Grammy-nomineringer

Den Danske Strygekvartet og Thomas Dausgaard Grammy-nomineret

Den internationale musikpresse og de største danske medier flød i sidste uge over med historien om, at ikke mindre end to danske klassiske navne er med i feltet af Grammy-nominerede til 2019 prisuddelingen, der foregår i Los Angeles 10. februar.

Det drejer sig om Den Danske Strygekvartet, der er nomineret i kategorien ‘Bedste
kammermusik’ for albummet ‘Prism 1’ med musik af Beethoven, Bach og Sjostakovitj samt dirigent Thomas Dausgaard i kategorien ‘Bedste orkesteroptræden’ for en indspilning af Carl Nielsens 3. og 4. symfonier med Seattle Symphony, hvor han tiltræder som chefdirigent til september 2019.

Kampen om de eftertragtede Grammyer bliver hård. Dausgaard og Seattle Symphony deler kategori med blandt andet Michael Tilson Thomas i spidsen for San Francisco Symphony og Andris Nelsons sammen med Boston Symphony Orchestra. De fire musikere i Den Danske Strygekvartet skal blandt flere krydse klinger med Leif Ove Andsnes og Marc-André Hamelins fælles indspilning af Stravinskijs ‘Le sacre du printemps’ for to klaverer.

Kilde: http://www.klassisk.org

19.12.2018


Dirigenten og symfoniorkestret – Strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj

Lørdag den 1. september 2018
kl. 10.00 – 18.00

Elværket Gasværksvej 9 4300 Holbæk

I samarbejde med dirigenten Frans Rasmussen og Holbæk Symfoniorkester
inviterer vi til dirigentkursus lørdag den 1. september 2018.

På dette kursus lærer du symfoniorkestret at kende. Her er der både messing-
og træblæseinstrumenter, strygere og slagtøj.

Praktikorkestret er Holbæk Symfoniorkester, så vi kan nyde stort engagement
og højt musikalsk niveau.

Vi er glade for at dirigent Frans Rasmussen er
instruktør på kurset. Han har gennem mange år
undervist på vore kurser. Frans Rasmussen er tidligere
docent på DKDM i direktion, og er selv uddannet som
pianist, hørelærepædagog og orkesterdirigent fra
samme sted.

I uddrag kan nævnes at Frans har været dirigent ved Det Kgl. Teater og Den
Jyske Opera, og dirigeret samtlige orkestre i Danmark, samt været
gæstedirigent i de fleste europæiske lande. Frans har også været Kgl.
syngemester på Det Kgl. Teater, er stifter af Canzonekoret og været
kunstnerisk leder af Den Kgl. Livgardes Musikkorps. Frans er kendt for sin

levende, præcise, opbyggende undervisning, hvor alle kursister løftes uanset
forudgående niveau.

Kursusmål:
• at lære egenarten af symfoniorkestret
• at lære almindelige og sjældne symfoniorkester-instrumenter at kende
• at forstå og anvende symfoniorkester-partituret (herunder de mange
nøgler)
• at kende symfoniorkestrets opstillingsmuligheder
• at arbejde med et symfoniorkester
• at udvikle slagteknik fra niveau 6 herunder kommunikation og fortolkning
• at fastlægge kursistens program for hjemmestudier
• at afklare deltagelse på næste kursus

Læs mere:

https://drive.google.com/file/d/1R1Pi4EBkM-QT7RVAvd9DKUAxWPDJKYmO/view


Saudi-Arabien bygger sit første operahus

Det sidste nye i den velstillede del af den arabiske verden er at opføre operahuse og importere klassisk vestlig kunst og kultur. I 2016 åbnede et nyt, stort operahus i Dubai, og nu følger Saudi-Arabien eksemplet. Ørkenstaten har indgået en aftale med operaen i Paris om hjælp til at etablere landets første operahus og nationalorkester efter en charmeoffensiv fra den saudiske kronprins Mohammad bin Salman. Huset vil blive opført i byen Jeddah, skrive Opera Wire.

For nylig har man også indviet det store musikhus Ithra (King Abdulaziz Center for World Culture), i byen Dhahran med en stor koncert, hvor Mariinskij Teatrets orkester spillede. Koncerten var arrangeret af den saudiske oliegigant Aramco og den russiske investeringsfond Russian Direct Investment Fund. Inden indvielsen gik arrangørerne ud med en erklæring om, hvor vigtig udviklingen af kunst og kultur er for landets kongehus:
»Med satsningen betragter vi kulturen som uundværlig for det saudiske folks livskvalitet, og målet er at bringe det bedste af verdens kunst og kultur til Saudi-Arabien«.

Kronprins Mohammad har sat sig for at modernisere det dybt konservative kongerige, blandt andet ved hjælp af kulturreformer. Der er planer om statsligt sponsorerede koncerter, fjernelse af et forbud mod biografer, og en tilladelse til at kvinder nu også må komme og heppe på landets fodboldstadions. Kritiske røster hævder, at syndfloden af underholdning, som i hvert fald dele af den saudiske befolkning kommer til at opleve, mere handler om kronprinsens plan, Vision 2030, for at sætte fut i landets økonomi, end det er et symptom på et kulturelt tøbrud, skriver BBC.

Kilde: http://www.klassisk.org/nyheder/1641/


Dirigent Instituttet

Formålet med dirigentuddannelse er at højne kvaliteten af dirigenter, og dermed kvaliteten af orkestre.

Er du én af de mange, der fortrinsvis dirigerer og instruerer i amatørmusik-livet og den semiprofessionelle musikverden? Og kunne du – ligesom mange andre – have brug for sparring, inspiration, og direkte undervisning? Måske overvejer du at dirigere? Måske du har dirigeret i mange år, men vil blive bedre? Måske du vil skifte spor – god til Brass Band, men vil prøve kræfter med symfoniorkester? God til klassisk, men vil i gang med Big Band etc. Vi tilbyder kurser, der henvender sig til både erfarne dirigenter og til dirigentspirer i alle hjørner af musiklivet.

Vi udbyder:

1. Dirigentkurser – basiskursus og niveaukurser – uddannelse med progression, moduler i eget tempo
2. Specialkurser – for dig der vil fordybe dig, eller blive mere all-round

Dirigent Instituttet er etableret for at sikre en langsigtet, systematisk og professionelt administreret uddannelse til orkesterdirigenter i Danmark.

Uddannelsesprogrammet består af gradvise progressive dirigentkurser (moduler), der skal uddanne gode dirigenter, chefdirigenter, vicedirigenter, instruktører, gruppeinstruktører i de over 600 orkestre i Danmark, der dirigerer og instruerer symfoniorkestre, harmoniorkestre, Brass Bands, Big Bands, strygeorkestre, kammerensembler, harmonikaorkestre, barokorkestre, renaissanceorkestre, blokfløjteensembler og andre ensembleformer, sammenspilsgrupper og orkestre i spejderorganisationer, på musikskoler og gymnasier, skoleorkestre samt jazzbands m.m.

Kurserne indholder gradvist vanskeligere elementer inden for slagteknik, instrument- og besætningskendskab, partiturstudier, hørelære, indstuderingsteknik etc.

Danske Orkesterdirigenters dirigentuddannelse udvikler “brede” dirigenter. Bredden sikres ved i takt med vanskeligere niveauer, at kursisten arbejder med både messing- og træblæsere, strygere etc. Det gavner også de dirigenter, der i det daglige udelukkende dirigerer én besætningsform. Samtidigt lærer man at dirigere mere professionelt, mere komplekse partiturer og inddrage mere kunstnerisk form i sin direktion, noget der er gavnligt på tværs af alle orkesterformer.

Dirigent Instituttet er Danske Orkesterdirigenters kursusafdeling.

http://www.dirigentinstituttet.dk

 


Nordiske musikparaplyer

I Norden findes mange organisationer, der varetager interesserne for amatørmusikken.

NOMU – Nordisk Orkestermusik Union
har nationale orkesterorganisationer som medlemmer. Udveksling af erfaringer i de nordiske lande og musiktilbud er væsentlige opgaver. Senest har NOMU og MIN i samarbejde med Den Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og ‘Med Öra för Orkester’ – www.orkesterora.nu/ – m.fl. afholdt en forskningskonference om akustik og tinnitus.

Læs mere: http://nordiskmusikunion.org

MIN – Musik i Norden
er en over-paraply – en “parasol” – for alle kor- og orkesterorganisationer i Norden. På hjemmesiden findes oversigter over nordiske kor og orkestre, kalender, netværk, ophavsret etc. De væsentligste hovedopgaver er, at arbejde “opad” og orientere og diskutere amatørmusikalske forhold med Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, og “nedad” servicere medlems-paraplyerne.

Læs mere: http://www.musikinorden.net

Nordisk Videncenter for Amatørmusik
er oprettet af MIN, og Videnscentret har som sin vision
– at fremme forskning i amatørmusikkens aktiviteters betydning for og indflydelse på den enkelte i en samfundskontekst med fokus på sociale, psykologiske aspekter, kreative og helbredsmæssige aspekter
– at fremme forskning i amatørkultur i et bredt perspektiv for at skabe udvikling på og forbedrede vilkår for det amatørmusikalske område.

Læs mere: http://www.videncenterforamatoermusik.dk


Kvinde på podiet

12-03-2018

Grethe Kolbe var Danmarks første kvindelige professionelle kapelmester, og selv om kvinder i dag nok ikke skal stå model til helt så hårde betingelser som Grethe Kolbe, så er det ikke ligefrem gået stærkt fremad siden hendes tid med kvindeandelen af orkesterdirigenter. Bodil Heister talte med Grethe Kolbe i 1995, to år før hendes død, og i anledning af Dansk Kapelmesterforenings 80 års jubilæum bringer magasinet Kapelmesteren igen artiklen. Optakt har fået lov at gengive den.

Det er stadig en sjældenhed at se kvindelige dirigenter på podiet ved symfoniorkesterkoncerter. Nogle mener endda der er noget decideret naturstridigt over det. Den lettiske dirigent Mariss Jansons som netop har modtaget Sonnings Musikpris, udtalte at kvinder på podiet ikke er hans kop te. Han uddybede dog at han bestemt ikke ville fornærme nogen og ikke ligefrem er imod det. Men han er ikke ene om at se med mistro på kvinder i dirigentrollen.

Det var noget af en sensation da Grethe Kolbe i 1950 blev chefdirigent for Radiounderholdningsorkestret, og hendes historie viser at vi trods alt er kommet lidt videre. Bodil Heister interviewede hende få år før hendes død:

Af Bodil Heister

”Grethe Kolbe stod i spidsen for Radiounderholdningsorkestret i årene fra 1950 til 1980. Det vakte opsigt på det tidspunkt, at dirigenten var en kvinde, det havde man aldrig set før. Hun måtte slide som en hest og måtte høre mange mandschauvinistiske bemærkninger. Mænd kunne fx få udgifter til deres jakkesæt fradraget på selvangivelsen. Det kunne Grethe ikke med sine kjolesæt, og hun henvendte sig til skattevæsnet og fik denne bemærkning: ”De står jo med ryggen til!”

Efter anden verdenskrig blev Grethe Kolbe engageret til at lede en koncert i Holland. Men da man konstaterede på stationen, at det var en kvindelig dirigent, blev hun sendt hjem igen, og koncerten blev aflyst.”

I 1949 var der en annonce i avisen, hvor der var udskrevet en konkurrence om en dirigentstilling for Radiounderholdningsorkestret. Grethe Kolbe søgte stillingen og fik en måneds prøvetid i lighed med tre andre deltagere. Orkestret skulle afgøre, hvem de ønskede som leder, og de valgte hende.

Grethe Kolbe blev fast dirigent for Radiounderholdningsorkestret i 27 år som den første kvindelige dirigent i Danmark! Jeg besøgte Grethe flere gange på Falkoner Allé i 1990’erne og interviewede hende til kapelmesterbladet i 1995 i anledning af hendes 85 års fødselsdag – to år inden hendes død.

Grethe Kolbes barndom og ungdom

”Da jeg kom til verden i 1910, fandtes der hverken radio eller fjernsyn; derfor blev der spillet og sunget meget i hjemmene. Min far sang i mandskor, og min mor var uddannet pianist”, fortæller Grethe. ”Da jeg begyndte at stavre rundt som 2-årig, var jeg altid på vej hen til klaveret, som jeg ikke måtte røre, men når min mors forældre var på besøg, satte bedstefar sig på klaverbænken og tog mig på skødet, og så kunne jeg endelig få lov at finde små melodier på klaveret.

Min mormor besøgte nogle år senere en spåkone, som var kommet til København og fik bl.a. at vide, at der var et barn i hendes familie, der ville komme til at rejse over havene og blive berømt. Hun var ikke i tvivl om, at det måtte være mig, denne strålende fremtid handlede om, så hun købte en lille violin, som hun forærede mig på min 5-års fødselsdag.

Jeg lærte så lidt på violinen, og min mor underviste mig i klaverspil. Men som de fleste børn ville jeg hellere ud at lege i stedet for at øve mig. Jeg elskede de mest halsbrækkende lege, jeg kravlede i træer og på høje stilladser og blandede blod med drengene for at kunne få lov til at være med i deres aktiviteter.

Jeg blev meldt ind på en pigeskole på Frederiksberg, og her tog jeg mellemskoleeksamen. Mine forældre ville gerne have mig ind på et pigegymnasium, men mine drømme gik helt andre veje. Jeg var en stor beundrer af tidens førende skuespillerinde Bodil Ibsen. Jeg var god til dansk, og jeg deklamerede ofte digte eller læste op i dansktimerne, så mine overvejelser gik på, om jeg skulle vælge skuespillet eller musikken.

Jeg ønskede ikke at gå i gymnasiet, men min far og mor forlangte, at jeg skulle testes for optagelse, men jeg gjorde mig så dum og umulig, at jeg heldigvis ikke blev optaget, men fik lov at ”nøjes” med realeksamen.

Min drøm var at komme på musikkonservatoriet, men mine forældre ville ikke give mig lov, før jeg havde lært at lave mad! Det var en slem streg i regningen, men heldigvis var der mange af mine kammerater, der også kom på husholdningsskole, og der sad jeg så på køkkenbordet og dinglede med benene og underholdt dem med min violin, mens de andre lavede mad og løste mine opgaver. Da jeg kom ud derfra kunne jeg ikke koge et æg!

Efter husholdningsskolen startede jeg timer hos Kgl. Kapelmusikus Thorvald Nielsen. Jeg bestod optagelsesprøven til konservatoriet og kom endelig i gang med min uddannelse. En uddannelse man dengang skulle betale for. Jeg studerede på konservatoriet fra 1929-35, i øvrigt med Carl Nielsen som rektor”.

Hvordan startede så din drøm om at blive dirigent?

”På konservatoriet havde jeg allerede fået den fornemmelse, at mine manglende tekniske færdigheder gjorde det umuligt for mig at give udtryk for det tonesprog, kompositionen havde brug for, så der lå måske en mulighed i at kunne få andre til at gengive min opfattelse af musikken.

Derfor tog jeg initiativ til at samle nogle elever fra konservatoriet samt enkelte amatørmusikere udefra. Der var ikke noget, der hed orkesterskole dengang, så konservatoriekammeraterne var meget interesserede i at spille sammen.

Det var første gang, jeg dirigerede – bagefter fatter jeg ikke, at jeg turde – og orkestret kom til at hedde Frederiksberg Kommunale Fortsættelseskursus Orkester. Først langt senere kom det til at hedde Grethe Kolbes Orkester.

Nogle år efter blev jeg koncertmester i et dameorkester med 9 kvinder. I National Scala på Vesterbrogade havde man en konkurrence i 1934, hvor dameorkestret vandt andenpladsen, hvilket medførte, at vi blev ansat som pauseorkester for en måned. Derefter fik vi engagement på Regina i Århus og senere i Glassalen i Tivoli.

Mit orkester fra Frederiksberg, der efterhånden talte 80 medlemmer, holdt hvert år fra 1936 to offentlige koncerter i Odd Fellow Palæets store sal”.

Hvor fik du undervisning i direktion?

”Jeg brugte meget tid på at se på andre dirigenter, ligesom jeg i sin tid lærte meget af selv at sidde som musiker i orkestrene. Jeg havde timer hos Poul Schierbeck og fik et års direktionskursus hos Svend Chr. Felumb. Og så havde jeg som sagt mit 80-mands orkester.

Jeg havde faktisk en del lektioner hos Nikolai Malko, når han var i byen. Han lærte mig, at det at være en god dirigent handlede om 5% talent og 95% psykologi. Samtidig underviste jeg i violinspil og spillede som assistent i Det Kgl. Kapel under Hye-Knudsen og Pierino Gamba.

En dag kom jeg selv til at dirigere Det Kgl. Kapel, hvor jeg således fik min professionelle debut. Men først blev der spurgt i kapellet, om de overhovedet ville lade sig engagere til en koncert med en dame på podiet. Det var i 1945 og koncerten blev smukt modtaget af publikum og pressen, og det blev det store højdepunkt i min musikalske karriere.

I 1949 blev jeg engageret til en koncert med Det Filharmoniske Orkester i Oslo. Der var nogle, der frarådede mig det, da de mente, jeg ville blive til grin, fordi jeg var kvinde. Det gjorde mig naturligvis stædig. Jeg tog derop og det blev heldigvis en succes og en tilbagevendende begivenhed.

l flere år dirigerede jeg både på National Teatret og nogle operaer på Det Ny Teater i Oslo. Jeg holdt meget af at dirigere operaer. Den nervøsitet, jeg følte inden jeg gik på podiet, var ubehagelig. Vi kender den jo alle. Men meget skyldtes også en vis skræk for publikums reaktion, når man som kvinde træder ind i et så mandsdomineret område”.

I 1960 havde Grethe Kolbe den musikalske ledelse af TV-opførelsen Farinelli med Poul Bundgaard i hovedrollen. Farinelli er skrevet af komponist Emil Reesen, der også var Kapelmesterforeningens stifter.

Hvorfor er der så få kvindelige dirigenter?

”Der er jo mange kordirigenter blandt kvinder. Men det er én gang for alle vedtaget, at det kun er mænd, der kan dirigere orkestre. Men det er noget sludder, synes jeg, for det kommer nu engang ikke an på, hvordan man ser ud, men på hvordan man gebærder sig. Det drejer sig om musikken, orkestret og de enkelte musikere – ikke udseendet eller kønnet.

Blikket er vigtigt og magtfuldt, ens udstråling er afgørende, og beslutninger skal tages her og nu. Og der er en hulens masse at holde styr på med mange sangere og musikere. Piger har en bred skala af følelser og en anden måde at gribe tingene an på end mænd. Mænd har nok via opdragelsen fået mere selvtillid og lederegenskaber end kvinder, men de behøver derfor ikke nødvendigvis at være bedre orkesterledere”, fortalte Grethe Kolbe i 1995.

Efter sin død stiftede Grethe Kolbes familie et legat: Kapelmester Grethe Kolbes Mindelegat.

Tidligere modtagere er: Kaisa Roose, Inge Fabricius, Esther Bobrova, Dorrit Matson, Nenia Zenana, Bodil Heister, Marilyn Mazur og Anne Marie Granau.

http://www.optakt.dk


Ren spilleglæde

Fire blokfløjtespillere fra fire lande, Pernille Petersen (DK), Katarina Widell (SE),
Kate Hearne IE) og Caroline Eidsten Dahl (NO) danner tilsammen Woodpeckers Recorder Quartet. De spiller original og arrangeret musik fra 17. og 18. århundrede og ny musik skrevet til gruppen. Og så ligger det dem meget på sinde at formidle musikken til næste generation. En opførelse som denne må gå rent ind hos de fleste.

Lyt her:

Læs mere:

http://woodpeckersquartet.com/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

Kilde: http://www.optakt.dk


12 timers højskolesang 17.3.2018

DR har udnævnt 17. marts til højskolesangdag. Fra kl. 12 – 24 er ni århusianske kor, højskoleelever, DR KoncertKoret, bandet Nephew med Simon Kvamm i spidsen og solisterne Pernille Rosendahl og Christian Hjelm klar til at synge for på flere end 160 sange fra højskolesangbogen. Der sendes live på skift fra Dokk1 Aarhus, Ryslinge Højskole på Fyn og Vartov i København, og det hele sendes på DR K. I ugen op til 17. marts kan man hver aften kl. 18.03 følge radioserien ‘Sangenes Blå Bog’ hvor Susanna Sommer gennem sangene fortæller højskolebevægelsens, fællessangens og det moderne Danmarks historie.

Kilde: http://www.optakt.dk


Hvor er kvinderne i koncertprogrammerne?

05-03-2018

95 procent af repertoiret i danske koncertsale og operahuse er skrevet af mænd. Det viser en statistisk undersøgelse af koncertprogrammer de seneste tre år lavet af Dansk Komponistforening sammen med Edition Wilhelm Hansen, Edition S og SNYK.

Dansk Komponistforening har fokus på diversiteten i musiklivet og arbejder med at gøre danske komponister – også de kvindelige – synlige og få deres musik på koncertprogrammerne hos orkestre, i musikforeninger og ved festivaler.

Nu har de lavet en statistisk opgørelse over brugen af klassisk musik i Danmark. Opgørelsen dækker tre års repertoire i danske koncerthuse, operahuse og koncertsale. Og den dokumenterer at musik skrevet af mænd udgør over 95 procent af repertoiret.

14 procent af Dansk Komponistforenings medlemmer er kvinder, så det er ikke fordi der ikke findes ny musik af kvinder. Men den nyskrevne klassiske musik fylder i det hele taget ikke så meget i programlægningen.

Formand for Dansk Komponistforening, komponist Bent Sørensen siger:

”Der er lang vej endnu. Det er trist, men også beskæmmende at musik skabt af kvinder fylder så ufattelig lidt på koncertprogrammerne i Danmark. Det er også trist at se at visse orkestre og ensembler der burde favne hele musikhistorien, tilsyneladende næsten kigger forbi den nyeste musik. Det må og skal ændres. Musikkens historie er ikke et afsluttet kapitel og vil aldrig blive det.”

Danmark har mange dygtige både mandlige og kvindelige komponister som modtager priser både herhjemme og i udlandet. I 2017 var komponisterne Birgitte Alsted og Line Tjørnhøj blandt modtagerne af en af landets største hæderspriser til danske kunstnere, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat på 750.000 kr. Og Juliana Hodkinson er blandt andet blevet tildelt Edat Kompositionspreis i Stuttgart.

Komponisten Louise Alenius modtog i år P2 prisen ’Årets koncertøjeblik’ for operaen Silent Zone. Hun er ikke så overrasket over undersøgelsens resultat, for hun mener der mangler kvindelige komponister –  pigerne kan simpelthen ikke forestille sig at de kan blive komponister:

”I mine øjne er det vigtigt at musikskolerne fra starten får banket ind i hovederne på piger og unge kvinder at begge køn kan lære at komponere. Pigerne mangler rollemodeller fordi som ung er det nærmest umuligt at spejle sig i en gammel (afdød) mand med fuldskæg – og det ER det eneste billede man præsenteres for i mødet med de store klassiske komponister,” siger hun.

”For mit eget vedkommende var det først som 20-årig jeg virkelig forstod at kvinder kan skrive præcis lige så interessant og god musik som mænd – og det på trods af at jeg er opvokset i en familie med kvindelige mønsterbrydere og en gennemført ligestilling. Hvis jeg og min generation i en tidlig alder var blevet eksponeret for bare én imponerende kvindelig komponist, så ville der helt sikkert være flere hunkønnede komponister i dag. I modsætning til hvad mange tror, så har jeg aldrig oplevet nogen form for kønsdiskrimination i den professionelle del af branchen. Der er masser af problemer, men de er heldigvis relaterede til vigtigere ting end mit eller andres køn.”

Dansk Komponistforening er i gang med en podcastserie, hvor radiojournalisten Birgitta Tollan portrætterer kvindelige komponister.

I den seneste kan man møde komponisten Eva Noer Kondrup som var den første kvinde i Danmark der kom på konservatoriets komponistlinje. Hør den her.

Kilde: http://www.optakt.dk


Store dirigenter set fra orkestermusikerens plads

19-02-2018

Den australske klarinettist Murray Khouri, født i 1941, har spillet med flere af Londons orkestre og skriver underholdende om nogle af de store dirigenter han har mødt gennem sin karriere.

Tyranniske dirigenter som driver orkestret frem med hård hånd, hører en anden tid til. Nu om dage er der normalt en meget varm og direkte kontakt mellem dirigent og orkestermusikere, og dirigenten behøver ikke tale med store ord for at nå et fantastisk resultat. Det konkluderer klarinettisten Mussay Khori der har oplevet lidt af hvert fra sin pult i engelske orkestre som BBC, London Philharmonic Orchestra og Royal Philharmonic Orchestra.

Sådan beskriver han f.eks. sit møde med Georg Solti:

“I was looking forward intensely to my first encounter with Georg Solti, having been brought up on his countless Decca recordings. With him, as with Szell, the orchestra was kept in the tightest grip with orchestral soloists bound hand and foot to his baton. It was his constant pressing and aggression that led to Solti as a conductor finally losing me. We were rehearsing Bruckner’s 8 th Symphony, a glorious work with its vast cathedral like sounds. To the brass section, “smash it, smash it”, he exhorted, producing a predictably raucous result. He simply couldn’t let the orchestra breathe and relax when the music called for it. Both Solti and Szell were pianists, whereas Kempe had been a Principal Oboe. They played on the orchestra like a keyboard, exactly the opposite of Beecham or Boult. ‘Elegance’ was a word absent from Solti’s vocabulary. Many, like me, found his baton technique wanting. All the time exhorting the strings to press harder, the opposite of Leopold Stokowski, with his penchant for ‘free bowing’. When we played the Mahler Symphonies with Solti, I felt physically sick at the unrelenting driving force, with one climax piled on after the other, until one was exhausted at the lack of repose.”

Leopold Stokowski havde en helt anderledes blid facon som Khuri beskriver således:

“Leopold Stokowski came to conduct the Royal College of Music (“RCM”) Symphony Orchestra when I was a student there. I could not believe he really was there, this living legend, famous because of his work with the Philadelphia Orchestra and the star of Disney’s Fantasia. We crowded around him, successfully getting his autograph which I treasure to this day. Then we started to rehearse Brahms’s Second Symphony. He stopped twice: the first time, to say to our First Horn, ‘Bravo, First Horn, that is a real waldhorn sound’. Then he turned to me, when I had a clarinet solo, to say ‘See frescoes around the Concert Hall? Your solos must stand out like that, in high relief’. And miracles of miracles, it wasn’t long before the RCM Symphony Orchestra took on the Stokowski sound. He was absolutely hypnotic, saying all the times to the String Section: “Free bowing, free bowing!”. All of which leads to answering the question: “What does it take to be a great conductor?” At its best, it is drawing the sound out of the players, the score in his head, not the head in his score. He didn’t beat time in the literal sense, rather, getting all the players to take responsibility for the end result, with him standing there, moulding and shaping the music. Another way of putting it is the ‘man on the podium is the conduit to the composer’s wishes, all the sounds passing through the one man’.”

kilde: http://www.optakt.dk


Tanker om koncertpublikummets foryngelse

14-02-2018

Niels Nielsen er 50 plus og oplever dog sig selv som en af de unge blandt publikum når han går til klassiske koncerter. Det synes han er ærgerligt, og nu har han stiftet en forening som skal indkredse hvordan man kan tiltrække yngre mennesker til den klassiske musik. Idéerne eller ’guldkornene’ som han kalder det, vil blive leveret videre til folk i musikkens verden. ’Tænketanken Con Amore’ holder til i Aarhus, men kan også findes på Facebook.

Af Marianne Ryde

Niels Nielsen synger i kor og elsker at gå til koncerter. Han har ikke nogen særlig musikuddannelse; men der blev spillet masser af klassisk musik i hans hjem, og hans far indviede ham tidligt i de store oplevelser man kunne få ved at gå til klassiske koncerter.

Det var nu ikke alt der faldt lige meget i den unge Niels’ smag – der skulle faktisk noget øvelse til før han rigtig begyndte at kunne lide at gå til koncerter. Men så faldt tiøren, som han siger, og derefter har han været fast gæst i koncertsalene, primært Musikhuset Aarhus. Her møder han også en fast skare af musikelskere som ham selv, alle temmelig gråhårede og let bekymrede for om der overhovedet vil være noget publikum om 10-20 år.

”Jeg var sammen med nogle yngre mennesker og fik lyst til at spørge dem hvad de syntes om klassisk musik, om de gik til koncerter osv. De gav mig nogle ret gode og også lidt uventede svar. Og så var det at jeg tænkte at man måtte kunne hjælpe en positiv udvikling på vej ved at sætte sådanne samtaler lidt i system. Høre hvad de unge tænker, måske lave nogle spørgeskemaundersøgelser og få nogle forslag til at gøre det bedre,” fortæller Niels.

Han skrev et læserbrev til magasinet Klassisk og fik hurtigt mobiliseret nogle folk som sammen stiftede ’Tænketanken Con Amore’. Medlemsskaren vokser stille og roligt, men der er plads til alle som har lyst til at være med. Fysisk holder de til i Aarhus, men man kan også kontakte dem via Facebook-gruppen under navnet TaenketankenConAmore.

Idéer modtages

Har du en mening om klassisk musik? Har du idéer til at udbrede og nuancere kendskabet til klassisk musik, især hos unge? Vil du gerne modtage de guldkorn vi kommer frem til? Tænketanken Con Amore tager godt imod alle meninger og idéer, behandler dem og sender guldkornene videre til dem der kan gøre noget ved tingene.

Sådan lyder opfordringen på Facebook, og den følges op af en række ’ofte stillede spørgsmål’ og svar, f.eks.:

Er det kun ’klassisk’ musik?

“Vi fokuserer på partiturmusik der går under navne som klassisk musik, art music, kunstmusik, ny musik, contemporary music osv. Det spænder over 1000 år gammel musik til nutidens kompositioner der er både akustiske og elektroniske. Vi fokuserer på musik hvor tænketanken ikke konkurrerer med kommercielle interesser.”

Et andet spørgsmål går på hvordan idéerne skal blive til virkelighed, og her lyder svaret:

“Vores ideal er at Tænketanken Con Amore med frihed i tanken kommer frem til nogle guldkorn. Guldkornene sender vi til entusiaster og folk i musikkens verden, og de kan vælge om de vil bruge guldkornene til inspiration.”

De første guldkorn

Niels er ved at lægge sidste hånd på de første guldkorn, og de er snart klar til at blive offentliggjort. Men vi har fået lov at løfte sløret for et par af dem, grupperet efter de forskellige oplevelser en koncertgænger kan få:

Ah-ha-oplevelsen

“Vi opfordrer til at der forskes i og udvikles en metode til at kategorisere musik og musiklyttere, så der hurtigere kan ske et match, så den unge hurtigt får ah-ha-oplevelsen og bliver hængende som hyppig koncertgænger. I praksis kan sådan en metode eller systematik danne basis for guides på app, internettet, foredrag, metadata på streamingtjenester eller måske en personlig guide til at hjælpe den unge i gang. Hvis det præsenteres rigtigt, kan rejsen ind i musikkens verden tilmed hjælpe den unge til at finde sin egen voksen-identitet på en sund måde, der vel altid har været efterspurgt af ungdommen.”

Koncertoplevelsen

“Den rytmiske musik tiltrækker titusindvis af unge koncertgængere hvilket efter vores mening i høj grad skyldes de sociale aspekter. Mange kommer sammen med venner, mange er åbne for at finde en kæreste, og det sociale spil hjælpes på vej af alkohol. Disse aspekter kan ikke overføres direkte til klassiske koncerter, så vi opfordrer til at få de sociale aspekter ind i de klassiske koncerter på andre måder. Et af mange eksempler: At den unge går til koncert sammen med sine venner, sikrer den sociale oplevelse. Tilmed kan muligheden for at møde nye jævnaldrende hjælpes på vej ved eventuelt at indrette foyeren, så den indbyder mere til at tage kontakt til andre.”

Hobby-oplevelsen

“De titusindvis af unge koncertgængere til rytmiske koncerter er meget aktive ved i overflod at vise deres begejstring for musikken, de har fanklubber, merchandise o.s.v. Alt dette giver en oplevelse af at være involveret og connected. Hvis vi gerne vil tiltrække flere trofaste koncertgængere, kommer vi nok ikke uden om begrebet “fans” og beundrere. Når man er musikelsker, kan man have behov for at udtrykke sin taknemmelighed til musikken, og det er jo altså musikerne man kan udtrykke sin taknemmelighed til. Vores opfordring er derfor at svare på fan-henvendelser og måske endda lære noget af fanklubberne inden for den rytmiske musik, og en fanklub kan også bruges til at henvende sig til tilhængerne for at få deres respons på forskellige tiltag til at få flere unge til koncerter med partiturmusik.”

Kilde: http://www.optakt.dk


Léonie Sonnings Musikpris til dansk komponist

31-01-2018

Léonie Sonnings Musikfond har netop annonceret næste års vinder af Skandinaviens største musikpris. Prisen går til komponisten Hans Abrahamsen der bliver den femte dansker og den 16. komponist i rækken af modtagere.

Det er langt fra den første store anerkendelse Hans Abrahamsen modtager. I 2016 blev han hædret med både Nordisk Råds Musikpris, Grawemeyer Award in Music Composition og Grammophone Award på baggrund af det gribende værk for orkester og sopransolist ’let me tell you’. Formanden for Léonie Sonnings Musikfond Esben Tange skriver:

”Med let me tell you tilegnet Barbara Hannigan har Hans Abrahamsen nået et nyt kompositorisk højdepunkt. Her gendigtes Ofelias historie fra Shakespeares Hamlet i en isnende skøn musik for sopran og orkester. Og med Barbara Hannigan som en sublim indfølt fortolker i symbiose med Hans Abrahamsens besjælede vinterlandskab står let me tell you frem som et hovedværk i den klassiske musik i 2010’erne.

Hans Abrahamsen har også bearbejdet og genkomponeret andre komponisters værker, bl.a. værker af Carl Nielsen, J.S. Bach og Schönberg. Og her er et helt vidunderligt orkesterarrangement af Debussys Children’s Corner.

Prisen, som er på 100.000 euro, overrækkes ved en koncert fredag den 26. april 2019 i Koncerthuset i DR Byen. Her kan man ud over de to ovennævnte værker høre ’Left, alone’ for klaver (venstre hånd) og orkester (2015).

Medvirkende er Barbara Hannigan, sopran, Tamara Stefanovich, klaver og DR SymfoniOrkestret dirigeret af Michael Schønwandt.

Priskoncerten er hovedbegivenheden i en minifestival med musik af Hans Abrahamsen ved koncerter i København og Aarhus. Se detaljer på fondens hjemmeside.

Kilde: http://www.optakt.dk


Nyt underholdningsorkester: Vi kan kun spille frem til december

Resterne af DR Underholdningsorkestret er stadig ikke nået i mål med at få finansieringen på plads til et permanent underholdningsorkester.

KL. 12.57

Efter lukningen af DR Underholdningsorkestret er orkestret nu gendannet. Men der er stadig usikkerhed om, hvorvidt det kan fortsætte.

Fremtiden er stadig usikker for Danmarks Underholdningsorkester, der er genskabt efter lukningen af DR Underholdningsorkestret.

Indtil nu er der skaffet penge til at holde de i alt otte koncerter og events, som er på programmet resten af året. Men efter nytår er det usikkert, om violinerne kan spille videre. Det fortæller Stine Nissen, der er direktør for Danmarks Underholdningsorkester, til DR Kultur.

– Lige nu og her har vi midler til at realisere de koncerter, som vi har lovet vores publikum året ud, og det er dét, siger Stine Nissen.

Fondsmidler er afgørende

For at sikre orkestrets overlevelse arbejder man med en plan for de næste to år. En af grundstenene i planen er, at man bevarer et samarbejde med chefdirigenten Adam Fischer, og at de musikere, som ikke har fået andre job, bliver i Danmarks Underholdningsorkester.

I løbet af august og september vil vi finde ud af, om vi skaffer fondsmidler til at sikre projektet de næste to år, og hvis det ikke lykkes, så lægger vi det ned

STINE NISSEN, DIREKTØR, DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER

For at realisere den plan skal det nye underholdningsorkester have tilført yderligere 20 mio. kr. fra fonde over de næste to år. Penge, som orkestret håber på at skaffe i løbet af august eller senest til september.

– Vi har haft en lang dialog med de største danske fonde, men når vi konstituerer den kommende bestyrelse til august, så vil vi rette henvendelse til fondene for at få grundfinansieringen på plads, siger Stine Nissen.

John Frandsen, der er komponist og tidligere var talsmand for orkesters arbejdsgruppe, sagde ellers tidligere i år, at man havde behov for knap 20 mio. for at holde orkestret kørende i hele 2015. Og da DR lukkede orkestret i forbindelse med sin spareplan, vurderede man, at det ville give en besparelse på 30 mio. kr. årligt.

Derfor vil det også være en anden form for underholdningsorkester, som man vil se, hvis det lykkes af skaffe de 20 mio. kr. i fondsmidler over de næste to år.

Flere af de populære koncerter

– Jeg ville være ked af at kalde det et skrabet orkester, men det vil fungere på andre præmisser. Vi vil ikke gå på kunstnerisk kompromis, men der vil komme færre koncerter, og profilen vil blive mere skærpet. Derfor vil der blive lavet koncerter, som vi ved, at publikum savner, og som er mere indtægtsgivende, siger Stine Nissen.

Selvom fremtiden efter 2015 stadig er usikker, så håber hun dog, at det kan fortsætte til næste år.

– Jeg er optimistisk. I løbet af august og september vil vi finde ud af, om vi skaffer fondsmidler til at sikre projektet de næste to år. Hvis det ikke lykkes, så lægger vi det ned. Men jeg har en begrundet tror på, at det vil lykkes, siger hun.

Kilde: Nyhedsbrev fra http://www.dr.dk

13.7.2015


Fabio Luisi er DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent

Fabio Luisi

Foto: Barbara Luisi

DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent

01. sep. 2014 10.00 Han tilhører den internationale superliga blandt dirigenter og er blevet kaldt den ideelle kandidat som DR SymfoniOrkestrets næste chefdirigent. Navnet er Fabio Luisi og DR SymfoniOrkestrets chef, Kim Bohr, kan mandag afsløre, at den italienske maestro har underskrevet en treårig kontrakt om at være orkestrets næste chefdirigent.

Den 55-årige italiener Fabio Luisi er en af tidens mest eftertragtede maestroer. Han har modtaget flere Grammyer for sine indspilninger, høstet formidable anmeldelser for sine koncerter og er for tiden chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved New Yorks Metropolitan Opera.

Om aftalen med Fabio Luisi siger orkesterchef Kim Bohr:
Det er fantastisk, at det er lykkedes at tilknytte en dirigent af hans kaliber. Der er ingen tvivl om, at Fabio Luisi for DR SymfoniOrkestret er dét match, hvor både hjernen og hjertet er med. Hans vilje til at arbejde med de dybeste lag i musikken og få de smukkeste og mest nuancerede udtryk frem er virkelig blandt de sjældne. Jeg er meget stolt og meget, meget glad på orkestrets vegne.”

Fabio Luisi er ikke sen til at gengælde begejstringen for det nye samarbejde:
“Jeg er meget stolt af at blive valgt som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Jeg har holdt af orkestret siden det allerførste øjeblik, hvor vi arbejdede sammen tilbage i 2010, og udsigten til at skulle beskæftige mig intensivt med disse skønne musikere i de kommende år er for mig en kæmpe glæde.”

Fabio Luisi har i første omgang underskrevet en treårig kontrakt med DR SymfoniOrkestret fra 2017 til 2020. I kontrakten indgår desuden en aftale om, at hans tilknytning til orkestret bliver støt stigende frem mod 2017.

Om det siger Kim Bohr:
“Man får ikke en topdirigent med kort varsel. Der ligger simpelthen for mange andre engagementer i Luisis kalender, til at der kan strikkes en chefdirigentstilling sammen tidligere. Men vi har sørget for at opruste hans tilstedeværelse i København de kommende år, så han løbende bliver en stadig mere aktiv del af orkestret.”

Om DR SymfoniOrkestret siger Fabio Luisi videre:
“Jeg betragter DR SymfoniOrkestret som et orkester med et utroligt kendskab til det symfoniske repertoire samt et fantastisk åbent sind: I vores tidligere samarbejder og i de samtaler, som jeg har haft med ledelsen, har jeg virkelig kunnet fornemme en stærk vilje til at få placeret orkestret blandt verdens absolut bedste: Det er min forhåbning, at jeg kan hjælpe orkestret med at opnå dette mål.”

I orkestret vækker beskeden stor glæde, og DR SymfoniOrkestrets formand René Mathiesen siger på vegne af orkestrets medlemmer:
“Da vi fik nyheden, udspillede der sig jubelscener som i en fodboldkamp, hvor vi lige havde scoret! Med Luisi som chefdirigent har vi mulighed for at bevare den nuværende kunstneriske flyvehøjde – og endda nå endnu højere. Han er det helt rigtige valg for os; en passioneret kunstner, en naturlig autoritet på dirigentpodiet og et utroligt sympatisk menneske.”

Også i DRs direktion og bestyrelse er der stor begejstring for DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent:
“Med Fabio Luisi kan DR SymfoniOrkestret fortsætte sin kunstneriske udvikling og indløse ambitionen om at give publikum klassiske musikoplevelser på højeste internationale niveau, i koncertsalene og i DRs transmissioner”, siger DRs kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, der bliver suppleret af bestyrelsesformand for DR, Michael Christiansen:
“Rafael Frühbeck de Burgos har været katalysator for et kvalitetsløft af de helt usædvanlige, og denne udvikling vil med sikkerhed fortsætte og blive forstærket med tilknytningen af Fabio Luisi.”

sample_image_620px

Om Fabio Luisi
Fabio Luisi er et af den internationale musikscenes varmeste dirigentnavne. Orkestrene står i kø for at engagere den 55-årige italiener, der deler sit professionelle liv mellem USA og Europa. For tiden er han chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved New Yorks Metropolitan Opera.

Tidligere har Fabio Luisi været chefdirigent for blandt andre Wiener Symfonikerne, for Dresdens Statskapel og byens fornemme Semper Opera. Efterfølgende slog Metropolitan Operaen kloen i ham.

Luisi har modtaget en Grammy for sine Wagner-opførelser på Metropolitan Operaen, der er udgivet på dvd. Blandt hans nyeste cd’er er også Gounods opera ‘Romeo og Julie’. Når det gælder orkestermusik, er det ofte senromantisk musik, han dirigerer. Det er musik, der kræver en virtuos teknik og et røntgensyn på de komplicerede og farvestærke partiturer.

Kilde: Nyhedsbrev fra http://www.dr.dk


Rudersdal Sommerkoncerter 2014

Musik fra alle verdenshjørner

Rudersdal Sommerkoncerter åbner d. 10. august

Festivalens 10 koncerter byder på både ny og gammel musik fra nær og fjern.
I anledning af 200-året for Norges frie forfatning sættes der fokus på norsk musik. Man kan høre en ægte hardangerfele på slap line, ligesom der er musik af bl.a. Grieg og årets festivalkomponist, Nils Henrik Asheim fra Stavanger, på programmet.
Årets anden festivalkomponist er den unge danske Pernille Sejlund, og derudover spilles der klassikere af Mendelssohn, Beethoven, Bach, Debussy m.fl.
Blandt de optrædende er nogle af Danmarks førende ensembler samt en række anerkendte udenlandske musikere fra USA, Norge, Ukraine og Polen.

Se nedenstående oversigt over koncerterne. Klik på billederne for at læse mere om den enkelte koncert.

Billetter kan købes via www.billetlugen.dk eller ved indgangen.

Kilde: http://www.rudersdalsommerkoncerter.dk


Dirigentspirer i skole

05-08-14

Sønderjyllands Symfoniorkester lægger igen i år prøvetid til en nordisk masterclass for dirigenter 5.-8. august. Bag begivenheden, der på tre år har vokset sig til en velrenommeret institution, står den unge danske dirigent Maria Badstue og hendes finske læremester Jorma Panula. Der er gratis adgang til nogle af prøverne og afslutningskoncerten.

Det er nu tredje gang unge dirigentspirer samles til workshop i Sønderjylland for at øve sig i direktionens svære kunst. I år søgte 90 unge dirigenter fra hele verden om at få en af de 10 pladser. De udvalgte deltagere kommer fra Italien, Finland, Argentina, Norge, Tyskland, USA og Danmark.

Masterclassen har fået international bevågenhed, idet sidste års kursus blev fulgt tæt af to journalister fra WDR – en af Tysklands største radiostationer.

“Vi er også virkelig glade for at Sønderjyllands Symfoniorkester stiller sig til rådighed for de unge dirigenter, i år tilmed med en ekstra prøvedag. Orkestret har med positiv indstilling og smuk musiceren de foregående år gjort en særdeles flot indsats i forbindelse med masterclassen, og både Jorma Panula og tidligere deltagere har udtrykt stor begejstring for dette fine landsdelsorkester,” siger masterclass director Maria Badstue der har taget initiativ til det der nu er blevet en tradition i Sønderborg.

På programmet er Carl Nielsens Helios Ouverture, Brahms’ Symfoni no. 2 og Sibelius’ violinkoncert hvor soliststemmen spilles af Orkester Nordens svenske koncertmester Tove Lund.

Der er gratis adgang til prøverne den 5., 6. og 7. august fra 12.30-14 i Alsion, Sønderborg. Fredag d. 8. august kl. 20 er der afslutningskoncert, også med gratis adgang.

Kilde: http://www.optakt.dk


Sir Andrew Davis: Dirigenten er musikernes kollega

08-08-2014

En af vor tids store dirigenter, englænderen Sir Andrew Davis, er fyldt 70 i år og er i den anledning på turné med sit orkester, Melbourne Symphony Orchestra. De lægger vejen forbi Tivoli og spiller den 25. august Strauss, Elgar og Berlioz med den norske cellist Truls Mørk som solist. Claus Adam Jarløv fik mulighed for en halv times telefoninterview med fødselaren.


Foto: Dario Acosta Photography

Af Claus Adam Jarløv

Dut-dut – “dette opkald kan ikke gennemføres …”

Klokken er 9.30, og jeg skal interviewe dirigenten Sir Andrew Davis. Det er en anelse spændende for han er en af disse englændere der er aldeles uformelle og ‘easy going’ uden at man et sekund lades i tvivl om hvor autoriteten ligger. Jeg har fået en halv time til en samtale med ham, og så kan jeg ikke komme igennem på telefonen. Jeg prøver Sir Andrews mobilnummer, og det går straks lidt bedre, ustabilt men dog brugbart.

Han fortæller at han egentlig er uddannet organist fra King’s College i Cambridge før han blev grebet af at lede et helt orkester. Det gik hurtigt meget fint, og der kom flere og flere jobs over hele verden. Som orkesterdirigent bruger man normalt en pind til at dirigere. Det gjorde Sir Andrew også, indtil en tennisalbue fik ham til at prøve at dirigere med de bare hænder. Det gør han fortsat og har det rigtig godt med det.

Men hvordan ser han sig selv som dirigent? Er han en tyran der hundser med orkestret og rasende forlader prøver som ikke går efter hans hoved? Eller er han ‘the nice guy’ der gør alt for at behage musikerne?

Sir Andrew regner sig for at være musikernes kollega; han mener der er tale om et samarbejde hvor også dirigenten skal lytte til orkestret. Men der skal ikke være nogen tvivl om hvilken vej dirigenten vil med musikken. Altså en fin balance mellem autoritet og samarbejde – noget jeg forresten også mærker i løbet af samtalen. Mange gode grin, afbrydelser, venlig snak – og så: “Next question!”

Lyden af et orkester eller lyden af en komponist
Den nu 70-årige Sir Andrew har dirigeret et hav af orkestre gennem tiderne, og jeg spørger om orkestrene har hver sin ‘sound’.

Jo, siger han, sådan var det i gamle dage hvor de store orkestre havde deres egne traditioner og krav til musikerne. I dag er orkestrene meget mere internationaliserede, og forskellene er udvisket. Måske med undtagelse af Gewandhausorkestret i Leipzig og Dresdner Staatskapelle som har formået at fastholde deres egen klang, især i strygerne.

I gamle dage, når Herbert von Karajan med sine Berlinerfilharmonikere dirigerede det ærkefranske værk La Mer af Debussy, kunne det hurtigt blive til ‘Das Meer’, simpelthen fordi orkester og dirigent var så tyske i klang og tilgang at værket mistede sit franske islæt. Sådan er det ikke længere. Nu kan et godt symfoniorkester måles på evnen til at tilpasse sig værkets særlige karakteristik. I stedet for at det er orkestret der bestemmer klangen, er det i dag i højere grad værket der kommer til sin ret. Forudsat, naturligvis, at dirigenten er i stand til at formidle stoffet.

Tysk, engelsk og fransk
Koncerten i Tivoli har tre værker på programmet fra tre forskellige lande:

Stor, svulmende klang med skønne solosteder i tyske Richard Strauss’ Don Juan. Her beder Sir Andrew os lægge mærke til hvorledes Don Juan i sin stræben ender med at slå sig selv ihjel.

Derefter hører vi ærkeengelske Elgars intime og elegante cellokoncert med Truls Mørk som solist.

Og koncerten slutter med en musikalsk revolution: franske Berlioz’ syrede Symphonie Fantastique. Tænk, siger Sir Andrew, dette værk er skrevet to år efter Beethovens død. Hos Berlioz føres vi for første gang i musikhistorien ind i en persons indre univers, på stoffer i en drømmeverden og i et tonesprog der vendte op og ned på hvad der var ‘rigtig musik’. Sir Andrew mener at netop dette værk er en milepæl i musikhistorien som Stravinskys Sacre du Printemps blev det 70 år senere.

Tysk, engelsk og fransk musik spillet af australske Melbourne Symphony Orchestra ledet af Sir Andrew Davis. Fuld besætning, stor lyd, skønne farver, flere sprog. Forbindelsen bliver igen usikker, men vi får lige råbt farvel på telefonen.

Der er noget at glæde sig til den 25. august i Tivoli.

Kilde: http://www.optakt.com